Københavns Kommunes logo

Workshoppen VORES RETTIGHEDER

Børns Vilkår afholder workshop og opfølgende undervisningsmateriale om børn og unges rettigheder for 4.-9. klasse.

Vores rettigheder er en workshop til 4.-9. klasse, der stiller skarpt på unges rettigheder med henblik på at styrke elevernes viden og handlemuligheder i forhold til udvalgte artikler i Børnekonventionen.

Vi sætter fokus på, hvad rettigheder betyder for unge i deres hverdag, og hvad unge kan gøre for, at de selv og andre unge får opfyldt deres rettigheder.

Der tilbydes et opfølgende undervisningsmateriale, som let kan inddrages i klassens egen undervisning. Det samlede undervisningstilbud tager afsæt i Fælles Mål for dansk og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

Workshoppen og undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Københavns Kommune som en del af kommunes indsats for at forebygge negativ social kontrol.

I 2020 dækker Københavns Kommune udgifterne til 25 workshops på folke-, fri- og privatskoler i kommunen. Workshops fordeles efter først-til-mølle-princippet og kan bookes nedenfor.