Tilbud
Tilbud til skoleelever
Fold alle ud
Workshoppen VORES RETTIGHEDER
Vores rettigheder er en workshop til 4.-9. klasse, der stiller skarpt på unges rettigheder med henblik på at styrke elevernes viden og handlemuligheder i forhold til udvalgte artikler i Børnekonventionen.
Vi sætter fokus på, hvad rettigheder betyder for unge i deres hverdag, og hvad unge kan gøre for, at de selv og andre unge får opfyldt deres rettigheder.
Der tilbydes et opfølgende undervisningsmateriale, som let kan inddrages i klassens egen undervisning.
Forestillingen DET’ MIT LIV – ELLER ER DET?
En forestilling, der gennem et levende møde med virkeligheden inviterer til åben dialog og refleksion om kontrollens væsen.
Social kontrol og æresrelaterede konflikter bliver diskuteret heftigt af politikerne og i medierne, men hvad betyder social kontrol egentlig i virkeligheden? Hvor går grænsen mellem negativ social kontrol og ganske almindelig opdragelse? Og hvad betyder det for dine valg i livet og dine relationer i hverdagen?
C:NTACT sætter med forestillingen DET’ MIT LIV – ELLER ER DET? fokus på den sociale kontrols mange udtryk med fortællinger fra unge, der har været udsat for negativ social kontrol.
Som noget nyt får forældrene nu også scenen: Hvad har de taget med fra deres opvækst? Hvorfor har de truffet de valg, de har? Hvad betyder opdragelse og social kontrol for dem?
Forestillingen egner sig til folkeskolens ældste klasser, klubber, ungdoms- og erhvervsuddannelser, forælderklubber og -netværk.
Vi tilbyder desuden en række workshops til elever med fokus på at øge børn og unges forståelse af medborgerskab og styrke deres sociale kompetencer og kildekritiske bevidsthed. Læs mere på Københavns Kommunes hjemmeside.
Oplæg for ansatte i Københavns Kommune
Fold alle ud
Book et oplæg
Skolelærere, klubmedarbejdere, gadeplansmedarbejdere og medarbejdere i psykiatrien er eksempler på fagpersoner, som kan spille en stor rolle i at styrke unges kritiske sans i mødet med verden.
Det er samtidig fagpersoner, som ofte vil være de første til at bemærke adfærdsændringer og tegn på, at nogen kan være på vej ud i ekstremisme eller er udsat for negativ social kontrol. Men hvad skal man være opmærksom på, hvad kan man selv gøre, og hvornår er der behov for andre fagligheder?
Det kan du og dine kolleger blive klogere på ved at booke et oplæg, som handler om konkrete opmærksomhedstegn, og hvordan du håndterer en bekymring om ekstremisme eller negativ social kontrol.
Oplægget er gratis.
Du kan høre nærmere og booke via tlf.: 40 20 71 98